|
Jeg har formodentlig begået alle de fejl i form af impulskøb og værksteds-kvajerter, man kan tænke sig. Har også altid været nysgerrig og spurgt dem, der vidste besked, om dit og dat. Men der er en ting, man altid skal huske: HVIS MAN KIKSER FORBEREDELSERNE, FORBEREDER MAN ET KIKS.
VEDLIGEHOLD
DOWNSIZE
Monter slanger, der er et nummer mindre end anbefalet på dæksiden. Derved sparer du vægt på cyklens roterende masse.
OVERVEJ AT KØRE SLANGELØST. Der er ingen grund til at køre med slanger i dag, selv standarddæk kan køres slangeløst.
Jeg har droppet slanger på begge mine 29ere. Jeg har et sæt Bontrager Race Xlite 29er, som er helt enkle at konvertere til UST, eftersom de er forberedt på dette i fælg og med ust-ventil. På min Salsa El Mariachi kører jeg med Mavic 719 29er-fælge, og de er konverteret til slangeløse hjul med Gaffa-tape og latex mælk. Denne opsætning kaldes "Ghetto UST", eftersom den er næsten skamløst billig og kan laves af enhver.
Der findes en YouTube-video med en work-around her: http://www.youtube.com/watch?v=1UeO8Utfny0.
Når først latex mælken er hærdet (og det gør den lynhurtigt) kører hjulene problemfrit. Mine ghetto-hjul har kørt i månedsvis uden at skulle pumpes, så de holder luften udmærket. Det bedste er, at hjulene i dette set-up er "selv-lappende": En punktering stoppes med latex indenfor få sekunder, så man kan køre videre uden stop. Det bedste ved at køre slangeløst med latex-mælk er, at man kan fortsætte turen, selv efter flere (mindre) punkteringer. Det er ikke længere nødvendigt at standse træningen, for det eneste, der sker ved en punktering, er, at man hører den velkendte hvæsen fra en siver i dækket, måske sprøjter der en anelse latex mælk ud på skinnebenet, men det er det! - Man behøver ikke engang at stå af cyklen, for hulllet stoppes lynhurtigt af den udsivende luft iblandet latex mælk.
Der skal nok efterfyldes latex mælk i ny og næ, men det er billigt sluppet set i lyset af, at man slipper for punkteringer. Når man først har taget på latex mælk, sviner det heller ikke. Det næsten lugtfrit og misfarver hverken hud eller tøj. Græd ikke over spildt latex-mælk, den kan tørres op, koster ikke alverden, og sammenlignet med latex slanger, er det faktisk billigere at køre med.
Jeg kører fortsat altid med en ekstra slange og store lapper - for alle tilfældes skyld. Jeg har endnu til gode at opleve, at en UST-ventil stopper til eller knækker i stilken. Jeg pumper med 16 gr. kulsyre-patroner, så går det som en leg at få pumpet 29er-hjul op. Husk blot, at ust-dæk køres med et max-tryk på 35 psi.
700C
I stedet for dyre indlæg kan et nedslidt kevlardæk bruges. Skær blot kanttråden af dæksiderne og placer det gamle dæk inden i det nye. Det virker fuldkommen som et "rigtigt" indlæg, omend der er en let forhøjet risiko for, at "indlægget" - efter mange kilometer - gnaver sig igennem slangen.
Et skåret 700C foldedæk kan repareres med sekund-lim.
- Afmonter dækket og aftør det grundigt
- Dryp sekund-lim i revnen
- Hold siderne sammen, indtil limen er hærdet
- Monter dæk og slange og pump dækket op igen. Du er køreklar!
Man kan også bruge sekundlim til UST-dæk ved små punkteringer.
- Dækket skal ikke afmonteres, men blot renses grundigt med sprit, glasrens, acetone el. lign. omkring hullet.
- Tryk gummiet omkring hullet hårdt sammen, så det åbner sig en smule.
- Hæld en dråbe lim i hullet og lad limen tørre.
- Pump dækket op og kør!
Større huller i UST-dæk kan nogle gange også repareres med sekundlim, men nu skal dækket afmonteres og reparationen foretages fra dækkets inderside.
- Afmonter hjulet
- Rens området omkring hullet meget grundigt
- Affedt gummiet med acetone eller sprit
- Klem punkteringen så hullet viser sig
- Hæld sekundlim i hullet (Hutchinson anbefaler Loctite 4850)
- Lad limen tørre i ca. 3 minutter imens hullet klemmes sammen
- Afmonter dækket fra fælgen og find punkteringen p� dækkets inderside
- Kræng dækkets inderside ud
- Påfør punkteringen et tyndt lag lim
- Lad tørre et øjeblik
- Sæt en lap på limen og klem hårdt sammen i et minut
- Monter dækket igen
- Pump dækket op til det anbefalede tryk
Monter dækket i den rigtige retning. Jeg opdagede for nylig, at jeg i årevis har kørt med bagdækket omvendt monteret :-| For mere info. tjek Michelins hjemmeside, hvor der findes en nyttig beskrivelse af principperne for montering af retningsbestemte dæk.
- til sidens #top -
KOMFORT
Hvis styret vibrerer, så man kommer hjem med snurrende fingre, kan et ekstra lag styrtape være
løsningen på problemet.
En anden mulighed er at køre med et lidt lavere dæktryk. Det tyske cykeltidsskrift Tour Magazin anbefaler, at man nøjes med at køre med et dæktryk på imellem 7.5 og 8 bars tryk.
Har man tendens til siddesår
kan et ekstra lag bukseskind være løsningen. Prøv at køre
med to par bib-shorts. Der findes også cykelunderbukser m. vaskeskind.
Det vigtigste er, at man slipper for "ble-effekten".
- til sidens #top -
VÆRKSTED
Det bedste råd: Anskaf en work stand. Snore el. elastikker duer simpelthen
ikke ...
Jeg har prøvet stort set alle kædetyper og ditto kassetter og her er, hvad jeg selv foretrækker at bruge/gøre i dag:
Undgå Shimano-dele til klinger, kassette og kæde til MTB-kørsel. Andre fabrikater er langt mere holdbare og slidstærke, og særligt Shimanos kæder knækker alt for ofte, uanset hvor omhyggelig man er med nitter og kædeværktøjet.
Kædelængde: Kæden skal have en længde, så pulley-hjulene står lige over hinanden, når kæden er på store klinge foran og mindste klinge bagpå.
Slitage:
Sådan måler du kædens slitage med en skydelærer: Indstil skydelæreren til ca. 144 - 145 mm. Placer skydelæreren imellem kædens led og indstil nu kæberne således, at de presser imod rullerne på hvert sit kædeled. En ny kæde måler ca. 145,1 mm. Kæden er slidt op, når man måler en forlængelse på ca. 0,8%, altså ca. 146,3 mm.

Man kan også måle kædeslitage på følgende vis: 119 mm er udgangspunktet for målingen imellem kædeleddene. Når afstanden imellem kædens led kan måles til 120,5 mm er kæden slidt, og når den kan måles til 121 mm er også kassetten højst sandsynligt færdig.
Man kan i øvrigt også købe en kædemåler. Den er lettere at have med at gøre end en skydelærer, men kan ikke bruges til andet.
Efter en "svinetur" spuler jeg min cykel grundigt (undgå højtryksspuler, som blæser vand ind i cyklens lejer) og sætter den op i en workstand, afmonterer kæden og sïætter en stor blïæser til at køre klos op ad cyklen. Indendïørs og ved 20 gr. cels. er cyklen tør i løbet af ca. en time. Når kæden har lufttørret sammen med cyklen, bruger jeg enten en kæderenser eller nøjes med at aftørre kæden grundigt for snavs. Efter at have monteret den igen smører den på indersiden, da det er her, metal-metal-kontakten er. Brug en god, fed olie (her betaler det sig ikke at spare).
Tro ikke på forhandlerens ord om, at en kæde kun holder 1500 km. Et kilometertal fortæller kun ... hvor langt du har kørt ;-) Men efter en tur i vådt føre er det klart, at der skal "gøres noget". Sørg også for at tørre kæden ren for overskydende olie, hver gang du har smurt den. Og smør hellere for ofte end for sjældent.
Undgå (helst) at rense kæden med motorrens o.lign., da kædeleddene herved tømmes for fedt og udtøres. Det er ekstremt vanskeligt at smøre en kæde inden i leddene, selv når man "pøser" olie over kæden efter montering.
Dieselolie er #1 til kæde, tandhjul, pulleyhjul og kassette, men desværre noget værre møg, miljømæssigt set.
Miche el. Stronglight klinger, SRAM kassetter og Connex kæder er glimrende alternativ til Shimano-dele. Kassetterne er desuden 100% kompatible m. Connex. Connex vælger jeg, fordi dette firma har en smart samleledsløsning, der gør, at kæden holder meget lïængere. Kæden skal nemlig ikke mishandles af en kædesprænger (man skal bare lige lære at samle kæden rigtigt).
- til sidens #top -
TRÆNING
Sæt nogle realistiske mål for sæsonen. Gerne sammen med træningskammarater. Realiser dem og husk at give dig selv og dine træningskammerater anerkendelse herfor.
Gør tingene forkert på den rigtige måde. Bagefter vil det være meget lettere at gøre dem rigtigt.
EKSEMPLER:
Kør i for højt gear på en bakke til du træder "firkantet". Skift så et gear op. Gentag træningspasset til det ikke længere er sjovt.
Kør intervaller med et ben i hometraineren: 3 min. belastning af det ene ben - 1 min. aflastning med kørsel med begge ben. - 3 min. belastning af det andet ben etc. etc. - Sørg for at køre med stram kæde hele tiden. Det er sværere og giver bedre træning, end du tror.
Hvis du er til seriøs træning, og tiden er knap: Anskaf en hometrainer - der findes ikke bedre, mere effektiv og mere kontrolleret intervaltræning end den, man laver på "verdens mest røvsyge torturapparat, som kun den virkeligt desparate sætter sig op på" (citat: træningskammerat, som kørte rigtig ræs).
Sæt et musikanlæg op lige foran hometraineren og indstil lydstyrken, så støjen fra rullen og bremsen overdøves.
Placer en stor blæser umiddelbart foran hometraineren, imens du træner. En meget stor del af kroppens naturlige varmeafledning finder sted fra skuldrene og opefter, og resultatet af blæserens vindafkøling kan ses omgående: Man sveder markant mindre.
- til sidens #top -
ERNÆRING
Drik!
En voksen mand forbruger mellem 600-800ml vædske i timen under moderat til hård fysisk udfoldelse. Ved blot 1,5 % vædsketab falder ens ydeevne med 8-10 %. Gør det derfor til en rutine at tage en god slurk fra flasken mindst en gang hvert 15. minut.
Brug pulsuret til at styre energi-indtag.
Hvis du har et pulsur med KCAL-tæller, kan det bruges til at holde øje med, hvornår du skal spise energibar eller -gel. Indstil uret til at vise KCAL-forbrænding og spis energibarer (læs indholdsfortegnelsen) i takt med dit energiforbrug.
|