"Rolf Sindø lægger ikke fingrene imellem, når han beskriver sin egen generation af kyniske eller ultraklamme fyre og kvinder, der også har lært lektien: »Kan det svare sig?«
"Far, vi var lige ved at hjælpe pindsvinet ind i hækken. Det løb rundt ude på vejen«, siger en lille dreng i en af Rolf Sindøs noveller appellerende til sin far, som kommer for at hente ham i seng. Men knægten skal ikke bryde sig om at plage. Den småberusede far situationen finder sted under en familiefest -giver pindsvinet et spark, så det ryger i åen ved siden af, og han er helt ufølsom over for sønnens gråd og efterfølgende replik: »Jamen, pindsvin kan ikke svømme, og nu dør det måske«.
Det er en forstemmende scene. Faderen kan ikke tackle sine egne følelser, sin jalousi og misundelse over broderen, der har godt job, status og penge. I løbet af festen bliver han mere og mere aggressiv og lader det til sidst gåud over den sagesløse dreng.
Og det er bestemt ikke den eneste agressive og afstumpede person i Rolf Sindøs debutnoveller "Pindsvin kan ikke svømme", hvoraf flere handler om hans egen generation, unge mennesker mellem 25 og 35 år.
Det er ikke noget behageligt portræt, du tegner af din egen generation?
»Næh«, svarer Rolf Sindø, »men de otte historier skildrer noget, som jeg enten selv har oplevet eller set og hørt i min nærmeste omgangskreds. Jeg har sat fokus på nogle typiske træk i tiden, hvoraf kynismen er et af de mest fremtrædende. Selvfølgelig er det sat på spidsen, som man gør i en historie. Men det befinder sig stadig inden for det, man må kalde normalvirkeligheden«. »Min generation er rigtig, rigtig god til kontrolflip og karriere. Individualitetens tidsalder har skabt egoisme, forråelse og primitivitet. Det drejer sig om mig og mig – og mig. Men bagved ligger en fundamental følelses mæssig usikkerhed. Vi tror vi, har kontrol, men den bygger på et enormt selvbedrag«.
Cool og skarp
Personerne i novellerne, især mændene, kan slet ikke håndtere deres følelser, men gemmer sig bag tidens smarte vendinger som »Du styrer bare for vildt«, »Hvad har du gang i«, »Det er cool og skarp« osv.
Rolf Sindø forklarer: »Det er emblematisk for min generation at tale i sproglige koder, som imidlertid dækker over en fundamental ensomhed, over sårbarhed og smerte, som det er såvanskeligt bare antydningsvist at tale om«.
» Vi er overflodens forkælede møgunger. Og jeg sidder der selv, midt ude i strømmen, og jeg kan ikke lide at være der. Men jeg må samtidig erkende, at den råhed, som ligger i mine novellepersoner, også ligger i mit eget liv«.
» Vi har underholdning til overmål, men mangler substans og værdier i tilværelsen. Materialismen har udartet til forbrugerisme, karriereforældre og konsumbørn, der kan reklamerne i TV udenad. Vore selvværd er udelukkende hængt op på det materielle – det vi har, det vi ejer, det vi kan prale med over for andre. Selvværd er ikke længere noget, man henter indefra, fra følelsen af at være et menneske. Men hvis vi kunne finde frem til nogle af de værdier, der ligger i familien, vennekredsen, det kollegiale samvær, i nærhed, kærlighed og kontakt, så kunne vi måske få lidt kontrolover den glubske ulv i os selv, over grådigheden, misundelsen og agressiviteten«.
»Nogle af mine personer ønsker faktisk at komme fri, at bryde ud af de konflikter, de aktuelt befinder sig i og komme videre. Men materialismen binder , ja, klæber vil jeg nærmest sige«.
Porno og plat
Rolf Sindø er cang.mag. i dansk og kunsthistorie. Som han siger, er han den gammeldags, fornuftige tupe, der ville have en uddannelse. Han har i fem år undervist på flere universiteter, men i dag arbejder han fuldtids på Danmarks Tekniske Universitet som netredaktør af DTUs hjemmeside. Han skriver i weekenden og så tidligt om morgenen "at kun langturschauffører er vågne".
I ti år var han bassist i bandet SugarHoneyBaby, men da bassisten har sin plads lige ved siden af trommesættet endte han med at få tinnitus. Det er dæmpet noget nu i forhold til for fem år siden, da han holdt op med at spille. Dengang kunne han vågne op om natten, fordi han troede, telefonen ringede. Men det var den hyletone i øret, som han aldrig vil blive helt fri for.
Så når en af personerne i dine noveller har tinnitus, er det noget, du kender alt for godt?
"Det må man sige. Men i novellen bruger jeg det som metafor for den støj, vi alle sammen lever i. Et støjhav af informationer, kulturel porno og plat. Der er aldrig stilhed omkring os, og vi kører hele tiden i femte gear. Tinnitus er en pris, jeg selv har betalt. Men at miste stilheden har for mig sat andre ting i perspektiv. På opmærksomhedsplanet har vi alle sammen mentalt set tinnitus. Det er en af tidens omkostninger – at leve med en konstant hyletone".
Rå kvinder
Det er især generationen af mænd, der får stryg, men kvinderne går heller ikke helt fri?
"Det er rigtigt, at jeg udstiller noget af det, jeg er mindst stolt af ved mit eget køn. Der er nogle ultraklamme fyre i novellerne, for eksempel gæsten ved brylluppet, der ikke kan holde fingrene fra en 14 år gammel brudepige. Men flere af kvinderne er også forråede. Blandt andet hende, der opsøger et dating-bureau, som skaffer hende en fyr, en "date", som det hedder på nudansk. Sådan nogle bureauer findes faktisk. Og kvinderne er meget godt med i dag, hvad angår karriereræs og egoisme. Kan det svare sig? Kan jeg bruge ham til noget? Jeg læste for nylig, at unge kvinder med små børn arbejder mere end barnløse kvinder. Jeg var ved at falde ned af stolen. Det betragtes som ufrit og fornedrende at gå hjemme med sine små børn! Forskningsminister Birte Weiss har lige talt med begejstring om det elektroniske netværkssamfund". Fint nok. Men jeg gad vide, hvad det på længere sigt gør ved os, at alle fortidens netværk er gået i opløsning …".
|