Vi sad i træernes toppe
og mærkede grenene svaje.
Lette som flyvende sommer
og tunge som menneskebørn
Vi lå på bunden af havet,
forsøgte at synge, men munden
fyldtes af saltvand og tavshed.
To engle i skyer af tang.
Flyvende sommer.
Svævende, glitrende flyvende sommer.
Vi gik på randen af verden,
besatte af synet af solen.
Frie som fjerne galakser
og sommerens vilde græs.
Flyvende sommer.
Svævende, glitrende flyvende sommer.
© SugarHoneyBaby, 1996
Download MP3
|
|
Vi burde huske, hvem vi er.
Vi skulle egentlig holde her.
Vi kunne glemme vore drømme
og dermed gøre, som vi plejer.
Lad os praje en blomstrende taxi,
og miste forstanden i dufte.
Lad os borde en synkende skude
og sejle vor egen sø.
Vi burde skulle kunne lade ufornuften råde.
Vi burde rejse os og gå.
Vi skulle passe vores ting.
Vi kunne lukke vore øjne
og dermed gøre, som vi plejer.
Lad os praje en blomstrende taxi
og miste forstanden i dufte.
Lad os borde en synkende skude
og sejle vor egen sø.
Vi burde skulle kunne lade ufornuften råde.
© SugarHoneyBaby, 1996
Download MP3
|