En langvarig og besværlig skriveproces
Jeg brugte mere end 4 år på min debutroman, Marv og ben. Nogle gange var jeg euforisk over skriverierne, andre gange opgav jeg (næsten) at skrive bogen færdig.
Allerede i 2000, kort efter min prosadebut, tumlede jeg med ideen til en satire over velfærdssamfundet, forbrugsdanskerne og offer-mentaliteten i Danmark. Projektet blev døbt For meget af en god ting og levede til fulde op til sit navn: Det mislykkedes totalt. Dels var manuskriptet ikke morsomt (og bidsk) nok, dels havde jeg ikke styr på den store form, romanen fordrer. Det grundlæggende problem var dog nok, at næsten alle kapitlerne havde et umiskendeligt sketch-agtigt præg, som kan være ganske morsomt i en sitcom, men som ikke fungerer i skønlitteratur.
Året efter gik jeg igang med et stærkt revideret projekt, Hvordan ved man om ens kone er død?, hvor jeg barberede satiren bort og fortsatte efter en særlig regel: Min novellesamling, Pindsvin kan ikke svømme, kan læses som en roman. Min roman skulle kunne læses som en novellesamling, således at hvert kapitel narrativt og fortælleteknisk set kunne læses selvstændigt. Det viste sig, at ideen ikke kunne realiseres. Lige meget hvad jeg skrev ind, ville ideerne ikke samle sig i noget, en læser ville kunne anerkende som en roman. Der var også for mange brokker, der stadig manglede at blive luget bort. - For eksempel følgende afsnit, der måske indeholder en enkelt god ide, men som endte med at blive en lidt plat og småpinlig affære.
I løbet af livet kommer næsten 25% af den danske befolkning i kontakt med psykiatrien. Enten fordi de selv, eller pårørende bliver psykisk syge.
Hvert år får 500 danskere stillet diagnosen skizofreni. Det skønnes, at 16.000 er i behandling for sygdommen. Godt en fjerdedel af patienterne lever et næsten normalt liv, men en fjerdedel forbliver kronisk syge.
Skizofreni viser sig ved hallucinationer og vrangforestillinger. Hertil kommer apati, isolation, koncentrationsbesvær, usammenhængende sprog og ofte depressive symptomer. Sygdommen viser sig oftest i ungdomsårene.
Hvis begge forældre har skizofreni, vil 50% af deres afkom før eller siden udvikle samme lidelse.
Har kun den ene af forældrene skizofreni, udvikler 12% af børnene sygdommen.
Medicin er den bedst dokumenterede behandling. Social støtte, undervisning i at håndtere sygdommen og inddragelse af pårørende er også vigtige elementer.
Skizofrene oplever ofte selv, at de ikke er syge, og dropper derfor ud af behandling.
Kilde: www.sundhed.dk

Et billede af nedbrydningen af hjernevæv hos en patient med skizofreni.
Klik her for forstørrelse.
Kilde: PNAS