Medierne spørger og spørger, ”Hvornår kommer valget?!” Og i skrivende stund, hvor de selvsamme medier har travlt med dække de forfærdende nyheder om et planlagt terrorangreb på Jyllandsposten i København, kan det omsider røbes: Det kommer nu. Lige nu er tiden moden. Bum. PET har arresteret 5 mænd, der planlagde et terrorangreb på Jyllandsposten i hovedstaden. I denne stund, hvor nyhederne om, hvad der kunne være sket, hvis og såfremt vi ikke havde haft et årvågent, kompetent og super effektivt efterretningsvæsen – lige nu, og hvor befolkningen er dybt chokeret over udsigterne til den første, store terrorkatastrofe i DK, ja, netop nu er vælgerne – alle tvivlerne og alle de, der ønsker at give Løkke en begmand for ikke at være så hardcore som forgængeren, Fogh – i en tilpas rystet tilstand til, at regeringen vil udskrive valg. Bang. Tænk et øjeblik på Tsunami-katatrofen i december 2004, som Fogh benyttede som anledning til ud skrive folketingsvalget i januar 2005. Alle i oppositionen sagde dengang, ”Han kan da ikke udskrive valg i situation, hvor over 250 danskere meldes savnet?!” Men det gjorde han, og det virkede, og det vil også virke denne gang. Kristian Jensen vil meget snart give start-signalet en ganske kort valgkamp, som Lars Løkke Rasmussen vil forsøge at styre helt uden om emner som kommunernes miserable økonomi, den offentlige gældsætning og skattereformens manglende gennemslagskraft. Plaf. Nu handler det om noget meget mere vigtigt end det næsten pinligt trivielle husholdningsregnskab. - Landets sikkerhed og ytringsfriheden er truet!

Der er en strategi bag dette greb, som regeringen benytter sig af, og det er ”Chock-doktrinen” Chock-doktrinen er beskrevet af Naomi Klein i bogen af samme titel fra 2007. I indledningen citerer Klein den amerikanske militær-doktrin for krigen i Irak: Skræk og rædsel er handlinger, der fremkalder frygt, farer og ødelæggelser, og som er ubegribelige for den brede befolkning. Shock and Awe kan være naturkatastrofer eller menneskeskabte forbrydelser imod menneskeheden a la Tsunamien, Haiti-jordskælvet eller 9/11, London, Stockholm og i dag København. Bum.
Fordelene ved katastrofe-parlamentarismen er, at befolkningens opmærksomhed, hvad angår spørgsmålet om den økonomiske krise i landet, øjeblikkeligt og momentant er sat ud af spillet. Nu vil regeringen i stedet kunne henlede offentlighedens opmærksomhed på sin egen, ufravigeligt faste holdning i terrorspørgsmålet lige siden 11. september 2001.
For det Konservative Folkeparti bliver dette måske en slags redning. ”Husk nu,” vil valg-trommerne snart lyde, ”det var vores minister – Terrorpakken Lene – der som justitsminister indførte de første stramninger i terrorlovgivningen.”
Det vil være en genistreg, hvis det på den måde lykkes Kristian Jensen at få valgkampen til udelukkende at handle om sikkerhedspolitik, for så er valget så godt som vundet for V og K, der altid har stået får en ”fast sikkerhedspolitik” og en ”fast og fair” udlændingepolitik. Bum-bang-plaf, I er døde! Helle Torning Schmidt og Villy Søvndal har netop tabt valget.

© Rolf Sindø d. 29. december 2010